Jeg ville ønske, at vi alle en gang imellem ville stoppe op og trække vejret.
Sådan helt dybt ned i maven. Og se på os selv.

Hvor er du på vej hen?

Er du stresset?

Er forventningerne høje?

Skal du hele tiden præstere?

Føler du dig utilstrækkelig?

Hvornår anerkendte du sidst dig selv?

Hvor tit gør du noget for dig, som gør dig virkelig glad?

Træk lige vejret. Helt ned i maven.
Forestil dig selv som 5-årig.

Hvad drømte du om?
Hvad kunne du lide at lave?
Havde du høje forventninger til dig selv?
Var du stresset?
Hvor tit lavede du noget, der gjorde dig virkelig glad?

Hvis en voksen havde fortalt dig – den gang du var 5 år – hvordan dit liv ville blive …

Du skal præstere!

Du føler dig utilstrækkelig.

Du har glemt, hvad der er godt for dig.

Du forsøger at leve op til nogle forventninger, som du ikke ved, hvor kommer fra.

Du føler dig presset.

Stop op!🖐🏼

Hvem har lavet de regler/forventninger, som skaber dit liv?
Er alt det du skal/burde, noget du gør for at få anerkendelse, at passe ind eller for kærlighed?
Har livet lært dig, at du skal være, se ud på og gøre ting på en bestemt måde, for at du er god nok?
Hvem sagde, at du skal være på en bestemt måde, for at føle dig god nok, og at dit værd afhænger af, hvad du præsterer?

Er det, hvad du ville fortælle dig selv som 5-årig?
Det tror jeg ikke!

❤️Jeg tror, at dit indre barn er fyldt med visdom i forhold til, hvad der er godt for dig!

❤️Jeg tror, dit indre barn lider, fordi du kræver så meget, dømmer dig selv og har glemt hvad der er vigtigt for dig!

❤️Jeg tror, at dit indre barn trænger til at blive elsket. Af dig!

Dit indre barn har brug for dig!
Du har brug for dig!

Afsæt noget tid allerede i dag, tag den 5-årige i hånden og gør det I længes efter.

❤️Elsk det barn du er inderst inde!